Arbejdsprocessen |
Som arbejdsproces har jeg gjort brug af metoden modellering. Ved denne metode bruges hænderne og evt. værktøj til at formgive skulpturen ud af et blødt materiale som f.eks. ler og voks. Underfremstillingen er det muligt at ændre form og højde, da materialet kan strækkes og presses, så det bliver som det skal være. I denne metode bygger man altså skulpturen op.
Fordele ved denne metode er at man kan nemt at tilføje eller fjerne dele til eller fra skulpturen og det
er muligt at ændre figuren under processen.
Ulemper: Det kan være svært at opnå små detaljer, da materialet nemt kan ændres ved lidt berøring, og ved støbning kan nogle detaljer gå tabt og
figuren kan ændre sig.
Denne skulptur er lavet af Luise Kjær Klint i 2016.
Figuren måler ca. 10 cm x 20 cm er
fremstillet i voks. Title på skulprturen er “det blivende fald ”.
Skulpturen forestiller en person som ser ud til at falde, på grund af positionen hvor ryggen vender ned
ad og benene op i luften. Alligevel er der en stang som holder personen oppe
fra platformen. Skulpturens skala er meget lille i forhold til et rigtig
menneske, men selve kroppens proportioner passer meget godt på nær hovedet som er lidt større end almindelig størrelse.
Skulpturen er fremstillet af et
voksbeklædt ståltrådsskelet, som er placeret oven på en træplatform. Figuren er
modelleret, bøjet og banket fast med håndekraft. Skulpturen virker let ud fra
kendskab til materiale og størrelse, men også på grund af den faldende
kropsform som virker svævende. Strukturen af skulpturen virker hård, og den virker også varm på grund af den originale, mørke sorte voksfarve. Overfladen er ru
og ujævn men samtidig også blød og mat. Farven og den ubehandlet overflade får
skulpturen til at fremstå rå og som en silhuet eller skygge af en person. Skulpturen har ikke nogen stor taktilitet, da man heller ikke ønsker at gribe ind i situationen. Alt efter hvordan skulpturen bliver belyst, vil den i de
fleste tilfælde både have egenskygger og slagskygger på grund af formen.
Formen af figuren er meget
figurativ, den er ikke detaljeret således at den er virkelighedstro, men man er ikke i tvivl om hvad de
enkelte dele på figuren er, og sammensat skaber de en klar helhed af figuren
som gør den nem at overskue. Alligevel er det en figur man vil dvæle lidt ved
på grund af den unaturlige stilling. Figuren er forholdsvis lille men den
konkarve form og luften omkring og særligt under figuren, får den til at
indtage den omkring liggende rum og inddrage det i “faldet”. Beskueren vil undersøge rummet, da det er en naturlig tanke at ville
se, hvor figuren egentligt “falder” hen. Formen på skulpturen er også meget
organisk med de meget menneskelige gengivelser af kroppen og den lethed som
figuren har.
Skulpturens kompotoriske linjer er
meget dynamiske og der er mange forskellige diagonal. Hvert ben
og arm danner hver sin linje sammen med overkroppen og hovedet. Den eneste
vertikale linje er tråden mellem platformen og figuren. Selvom figuren er
svævende, så virker den til at være i balance på grund af den stående placering. Dette underbygges af, at de diagonale linjerne i skulpturen er centreret, og de udstrakte ben er modvirket af de udstrakte arme. Skulpturen vil sagtens kunne forstås hvis den blot blev set fra
den ene side, men dette vil kræve at man så den vinkelret ind på siden eller
lidt nede fra, for at kunne se den faldende situation. Det vil dog give et
bedre helhedsindtryk hvis man bevægede sig hele vejen rundt om den.
Kunstneren har stort fokus på skulpturens betydning. I forhold til den tidligere nævnte stang mellem platformen "undergrundend" og personen, bliver der i skulpturen skabet en konflikt i mellem opfattelsen af at man falder, men at man på sammen tid er svævende. Dette underbygges også af titlen "det blivende fald". Her af kan udledes en symbolsk betydning, at selv om vi føler at vi falder og er hjælpeløses, vil vi aldrig ramme bunden. For kommer vi blot på afstand, kan vi sagtens se, at vi faktisk blot svæver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar